Show

Glæd dig til den flotte musical, sjov skralderap, sanglege og skraldemusik – og mød Reno i levende live!

Når børnene kommer til det store Skraldiadeshow møder de alle de andre affaldsdetektiver foran teatret eller ude i foyer’en. Her er fest og glade dage og højt Skraldehumør. Alle glæder sig til at opleve Reno’s store show.

Børnene har store bannere med, hvor man kan se, hvor de kommer fra. De har klædt sig ud i forskellige skraldedragter og har deres skraldeinstrumenter med. Dem skal de bruge til at spille skraldemusik sammen med showmasteren, der fører dem med ind i teatersalen.

 

Nu skal de møde deres Skraldiade helt, Reno, Ligegyldia, Robert Rå og Dyret “live”. Først skal de lige varme op med en skralde rap sammen med Skraldiadens showmaster Kim og musikeren Christine. De sætte børnene i den rette Skraldiade stemning med skraldedans og sang.

Skraldiadeshowet er højdepunktet på Skraldiaden – og en stor oplevelse for børnene. Alene det, at komme i teateret sammen med op til 500 andre børn – og se hvor mange Affaldsdetektiver der findes! 
Det sætter stemningen i top.

Lige fra Reno kører ind på scenen i sin skraldemobil, og til forestillingen er slut, er børnene optaget af musicallen. Til slut udnævner Reno alle børnene til affaldsdetektiver. De får et affalds detektiv bevis og et affaldsdetektiv badge som tegn på at de er rigtige affaldsdetektiver. Alle kan nu det hemmelige affalds detektiv tegn som de har lært af Reno. Det bruger man når man møder andre affaldsdetektiver.

Jo bedre børnene er forberedt til den store Skraldiadedag, jo sjovere bliver det for dem!