Skrammellegetøj

  • Skraldefagligt: Alle kategorier affald
  • Kompetencer: Kreativt, motorisk, samarbejde
  • Fag: Billedkunst, dansk, idræt

 

Beskrivelse

Nogle børn i verden har kun det legetøj, de selv laver – af andres affald!

Man kan bl.a. lave sine egne legetøjsbiler, dukker, dukkehuse og møbler af affald!

 

Tips og idéer

Man kan lave biler af rigtig mange ting! 
Papæskebiler med plastikdåselad. Metalbiler af dåser, ledninger, ståltråd, kapsler og skruer! Skobiler af gamle sandaler eller gummistøvler med køkkenrulle-paphjul.

Man kan også bygge store sæbekassebiler af affaldstræ og hjul fra kasserede barnevogne. De skal selvfølgelig ud at køre på legepladsen …

Man kan lave dukker af kasseret tøj og gardiner. 
Dukkerne kan sys, limes, hæftes og bindes sammen. De kan fyldes med tør halm eller gamle klude – og få øjne af knapper og hår af garnstumper. De kan også få plastflaske-krop og høvlspånehår!

Store papkasser kan blive til geniale dukkehuse – tapetseret med gamle tapetrester eller plakater – møbleret med tændstikæskemøbler og genbrugstæpper, pilleæskeborde og kludepuder!

 

Forberedelse

Fortæl børnene, hvorfor det er godt at genbruge materialer.

Fortæl børnene om genbrug i gamle dage.

Fortæl børnene om andre børn i verden, der kun har det legetøj de selv bygger af affald.

Jo flere slags affald I finder, jo sjovere. Alt kan bruges!

Måske skulle I tage et foto af alt legetøjet?

 

Materialer

Masser af affald!

Snor, pap, nål og tråd, o.l.

Værktøj, limpistol, fotoapparat

 

Når I er færdige

Skrammellegetøjet skal selvfølgelig skrottes på den rigtige måde, når den ikke længere skal bruges. Lad børnene deltage i processen med at skille det hele ad og sortere alt i bunker: pap for sig, metal for sig, tøj for sig osv.

Det er godt at tænke denne proces med fra starten af planlægningen.