Skralderap

  • Skraldefagligt: Alle affalds-kategorier
  • Kompetencer: Kreativt / musisk, sprog, samarbejde, bevægelse
  • Fag: Musik, dansk, idræt

 

Beskrivelse

Lav en råbe-remse … en ægte skralderap!

Jeres rap kunne fx handle om Reno, Dyret, Ligegyldia og Robert Rå.

I kunne opføre råbe-remse-skralde-rappen for de andre børn – eller til ferniseringen på Skraldekunstudstillingen?

I kunne også optage jeres skralderap.

 

Tips og idéer

Måske kunne skralderappen starte sådan:

”


Hej, jeg hedder Reno, den seje skraldemand.
Jeg går og samler ting i min store skraldespand …”

Det er lettere at sige og huske en rap, der rimer. Så kan man faktisk huske rigtigt meget uden ad!

Måske er det lettere at finde på en rap, mens man er ude at gå tur. Man får en god rytme i kroppen, når man går – og så er det lettere at råbe i takt, når man går i takt!

Hvis I samler skrald ind, nu da I alligevel er ude at gå tur, så husk poser, gribetang og handsker.

Skal rapperne og jeres skraldeorkester lave et nummer sammen? Skal det opføres til fernisering af Skraldekunstudstillingen?

 

Forberedelse

Fortæl børnene om Reno, Dyret, Ligegyldia og Robert Rå.

Find nogle gode skraldeord der rimer!

Gå måske en lang tur, mens I hitter på rappen.

Skaf et apparat til at optage lyd på.

 

Materialer

Papir og blyant til at skrive rappen ned på.

Evt. en lydoptager til at optage rappen på.