 |
Skraldefagligt
• Alle kategorier affald
|
Pædagogisk
• Kreative kompetencer
• Motoriske kompetencer
|
|
|
|
|
|
|
PDF til print
Beskrivelse
Nogle børn i verden har kun det legetøj, de selv laver - af
andres affald!
Man kan bl.a. lave sine egne legetøjsbiler, dukker, dukkehuse og
møbler af affald!
Tips og ideer
Man kan lave biler af rigtig mange ting!
Papæske-biler med plastikdåse-lad. Metalbiler af dåser,
ledninger, ståltråd, kapsler og skruer! Sko-biler af gamle sandaler
eller gummistøvler med køkkenrulle-pap-hjul.
Man kan lave dukker af kasseret tøj og gardiner.
Dukkerne kan sys, limes, hæftes og bindes sammen. De kan fyldes
med tør halm eller gamle klude - og få øjne af knapper og hår af
garnstumper. De kan også få plastflaske-krop og høvlspånehår!
Store papkasser kan blive til geniale dukkehuse - tapetseret med
gamle tapetrester eller plakater - møbleret med tændstikæskemøbler
og genbrugstæpper, pilleæskeborde og kludepuder!
Forberedelse
- Fortæl børnene hvorfor det er godt at genbruge materialer
- Fortæl børnene om genbrug i gamle dage
- Fortæl børnene om andre børn i verden, der kun har det legetøj
de selv bygger af affald
- Jo flere slags affald I finder, jo sjovere. Alt kan
bruges!
- Måske skulle I tage et foto af alt legetøjet?
Materialer
- Masser af affald!
- Snor, pap, nål og tråd, ol.
- Værktøj
- Limpistol
- Fotoapparat