Klima

Jordens klima

Når mennesker og dyr lever livet, spiser og drikker, så påvirker vi klimaet. Alle væsener på jorden lever ved at trække vejret og indtage føde, så vi får energi til musklerne. Det er forudsætningen for alt liv her på jorden.

Ordet klima kommer af græsk »hældning« . De gamle og lærde grækere brugte ordet om den vinkel solens stråler rammer jordens overflade med. Solen er den stjerne, som sammen med universets planeter udgør det, vi kalder solsystemet. Den forsyner os med alt den energi, vi bruger her på jorden.

Lidt forenklet kan man sige, at solens stråler opvarmer jord og vand, som så opvarmer luften. Varme påvirker luften, så det bliver blæsevejr. Varmen påvirker luftens fugtighed og det giver både større eller mindre mængder af regn. Alt dette resulterer i det klima som planter, dyr og mennesker lever i på jordkloden.

Det usynlige klima

Årsagen til de problemer og daglige påvirkninger, som vi mennesker er udsat for, er ofte usynlige. Det gælder i høj grad klimaforandringer.

Når vi glemmer at slukke lyset eller kører en søndagstur i bilen, belaster vi klimaet. Når vi putter æg, mælk, kød og andet mad i indkøbskurven, er vi også med til øge den globale opvarmning. Faktisk står fødevareforbruget for 20-25% af en gennemsnitsdanskers klimabelastning.

Det skyldes, at gasserne kuldioxid, metan og lattergas slipper ud i atmosfæren, når maden produceres. Disse gasser kaldes drivhusgasser, fordi de fungerer ligesom glasset i et drivhus. Glasset lader solstrålerne udefra passere ind i drivhuset så det bliver varmet op. Samtidig forhindrer glasset varmen i at forlade drivhuset igen.

På samme måde opfanger drivhusgasserne i atmosfæren varmen fra Jordens overflade og sender den tilbage mod Jorden igen, så temperaturen stiger.

Jo flere drivhusgasser atmosfæren indeholder, jo varmere bliver klimaet på Jorden.

Fødevarer påvirker vores klima

Når produktionen af mad påvirker klimaet, skyldes bl.a. et stort forbrug af energi:

  • Brændstof: fx traktorens arbejde på marken og transport af vore fødevarer til lands, til vands og i luften.
  • Strøm: fx. til maskiner, kunstgødningsfabrikker og emballage og til forarbejdning og opbevaring i kølehaller.

Derudover udleder landbruget CO2:

  • Kvælstofomsætning i jorden, hvor en del af gødningen bliver frigivet som lattergas. Lattergas er en 298 gange stærkere drivhusgas end CO2.
  • Kobøvser der indeholder metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO2. Metan kommer også fra oversvømmede rismarker og fra gyllebeholdere.
  • Skovrydning for at gøre plads til mere landbrug. Dyrkede planter og dyrket jord oplagrer mindre CO2 end de fældede træer gjorde førhen.
  • Lavbundsjorde der tidligere har været moser, søer eller enge, men som bliver tørlagt og opdyrket, så kulstof (C) i jorden kommer i kontakt med ilt (O2) og der dannes CO2.

Desuden bruger vi energi til transport når vi køber mad og til tilberedning af måltider. Produktion og bortskaffelse af fødevareemballage påvirker også klimaet.

Klima, affald og børn

Miljø- og klimaproblemer opstår som følge af vores store forbrug. Det skaber store mængder af affald. Hvis vi tænker os om og genbruger ressourcerne, kan vi forhindre, at klimaet går amok.

Her dur det ikke med løftede pegefingre – nej, der er i stedet brug for positiv motivation og handlemuligheder. Handling giver forvandling, og børn har det bedst, når der sker noget.

Hov – en mælkekarton kan lige bruges som en bil, en smart hat eller en byggesten, når et stort prinsesseslot tager form. Så mærker man på egen krop, at affald er en ressource.

Miljø- og klimaproblemerne skal gøres konkrete og vi skal vise, at man kan gøre tingene på en ny måde. De indtryk og oplevelser børn får, vil sidde fast i hovedet på dem hele livet. Det burde vække til eftertanke hos både politikere og erhvervsliv.

Angst gør folk handlingslammede. Handling giver en mulighed for at håndtere angsten. Det gælder i høj grad børnene, og derfor skal de ikke bombarderes med skrækvisioner – men få lov til at handle konkret og livsnært. De er fremtidens miljø- og klimaambassadører.

Læs om CO2

KampagneKompagniet

KampagneKompagniet har gennem arbejdet med Skraldiaden høstet mange erfaringer med at kommunikere et kompliceret budskab til børn. Vi har udviklet en generel metode som kan bruges, når man vil gøre tunge emner lette at forstå for børn.

Vi skal ikke forskrække børnene men give dem mulighed for at handle. Det er bedre at spise en gulerod end spise en stor bøf. Handling giver forvandling. Det gælder også for vore børn.