Maling

Noget maling er giftig, så hvad gør man lige ved resterne?

 

Sæt kulør på

Lidt maling frisker altid lidt op i en kedelig hverdag. Værelset bliver som nyt. Dørene, skabet, cyklen og bedstemors runde bord får et nyt liv. I vores hverdag bruger vi masser af maling, terpentin og penselrens. Når vi selv skal friskes lidt op, bruger vi deodorant, parfume, læbestift, hårfarve og neglelak. Men alle farverne kan blive farligt for både mennesker og natur, hvis de bliver smidt ud i naturen eller i affaldsposen. De skal sendes til et specielt anlæg, der kan behandle affaldet, uden at det skader naturen.

Hvor kommer maling fra?

Der sælges mere end 100.000 tons maling i Danmark hvert år, og en fjerdedel købes af almindelige familier som din! I gamle dage fremstillede man selv maling af f.eks. kærnemælk blandet med linolie, farvepulver og vand. I dag bliver maling fremstillet af forskellige kemiske forbindelser på lak- og malerfabrikker.

Maling kan indeholde farlige stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler og tungmetaller. De kan være farlige for både mennesker og miljø.

Der er forskellige typer af maling, hvor nogle er baseret på vand, og andre på organiske opløsningsmidler som terpentin. Det er især alkyd- eller oliemaling, der indeholder organiske opløsningsmidler. Når organiske opløsningsmidler kommer ud i naturen, er det giftigt for planter og dyr.

Malingrester skal afleveres

Man skal aflevere kemikalier og maling som farligt affald på en genbrugsplads eller hos farvehandleren.

I nogle kommuner har man udleveret kasser til “problemaffald”. Her kan man også lægge maling og andre slags kemikalier i.

Når genbrugspladsen modtager farligt affald, bliver det sorteret og sendt videre til de anlæg, der kan behandle farligt affald. Det største behandlingsanlæg for farligt affald er Kommunekemi i Nyborg. Kommunekemi er et specielt anlæg, der brænder farligt affald. Affaldet brændes, så de giftige stoffer ikke kommer ud i naturen. Der er nemlig særlige filtre på skorstenen, der renser røgen.